Konstruktionsklasse

Hvad er konstruktionsklasse?

Eksempler på indplacering i konstruktionsklasse

Der er flere ting, der spiller ind, når et byggeri skal indplaceres i en konstruktionsklasse.

Herer nogle typiske eksempler på indplacering. Læg mærke til, at hvis du anvender en kompleks eller utraditionel konstruktion i byggeriet, så kan konstruktionsklassen være højere. Der skal derfor altid laves en konkret vurdering af indplaceringen. Vurderingen skal sendes ind til kommunen sammen med ansøgningen.

Konstruktionsklasse 1 (KK1) omfatter:

  1. Konstruktioner i lav konsekvensklasse (CC1), f.eks. udhuse på mere end 50 m2
  2. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), hvis det er enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel.
  3. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i avls- og driftsbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.
  4. Simple og traditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), og som indgår i industri- og lagerbygninger i 1 etage med en maksimal spændvidde på 40 m.

Konstruktionsklasse 2 (KK2) omfatter:

Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) og som ikke er omfattet af konstruktionsklasse 1 eller 3.

Det kunne for eksempel være en lagerbygning med et spænd på 30 meter, en daginstitution i en etage, traditionelle etageboliger i 3 etager, undervisningsbygning i 1 etage, 4 meter høj støttemur og så videre.

Konstruktionsklasse 3 (KK3) omfatter:

  1. Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), hvor konstruktionen er utraditionel eller kompleks.
  2. Konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3) som kan være en sportshal eller butikker med et spænd over 12 m.

Konstruktionsklasse 4 (KK4) omfatter:

Konstruktioner i høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+).

Det kunne for eksempel være skoler, kontor eller etageboliger i mere end 15 etager, hospital i mere end 5 etager eller haller med store spændvidder, hvor der er mange mennesker (for eksempel til sport, koncert med videre.)