For dig der skal søge

På denne side ligger information for dig, der skal bygge. Her kan du læse, om du skal bruge en byggetilladelse, og hvordan du søger.

Sagsbehandlingstid

Der er i øjeblikket ekstraordinært mange ansøgninger om byggetilladelse og sagsbehandlingstiden for din byggesag kan derfor virke ekstra lang.

Enfamiliehuse

Har du søgt om en byggetilladelse i forbindelse med et enfamiliehus, kan du forvente, at vi starter behandlingen af din byggesag i løbet af 4-6 uger.

Etageboliger og erhvervsbyggeri

Drejer din ansøgning sig om etageboliger eller erhvervsbyggeri (uanset størrelse), så skal du forvente, at sagsbehandlingen opstartes 10-12 uger efter, at vi har modtaget alle de nødvendige oplysninger i sagen.

Hvis dit byggeri overholder alle regler og ikke kræver høring hos naboer eller andre myndigheder, kan du forvente en afgørelse forholdsvis hurtigt efter påbegyndelse af sagsbehandlingen.

Hvis det er nødvendigt, at få udtalelser fra andre myndigheder, kan der gå længere tid, før du får et svar. Det samme gælder, hvis sagen skal sendes i høring ved naboer eller andre parter i sagen. En høring tager typisk 2-3 uger.

Det kan også være, at din sag kræver en politisk behandling på et udvalgsmøde. Dette vil forlænge sagsbehandlingstiden afhængigt af de planlagte mødedatoer.

Landzonetilladelse

Hvis byggeriet kræver landzonetilladelse, skal du forvente en behandlingstid på mindst 2 måneder.