Byggesagsgebyr

Du betaler for den tid, vi bruger på at behandle din byggesag. Læs mere om, hvordan vi beregner prisen.

Hvad koster det?

Helt kort fortalt betaler du for den tid, der bliver brugt på behandlingen af din byggetilladelse. Det koster 484 kroner i timen pr. 1. januar 2020.

Når du har fået din tilladelse, får du i første omgang en regning på et aconto beløb.

Efter din byggesag er afsluttet, gør vi op, hvor lang tid der er brugt på den, og dermed også hvad du skal betale. Vi trækker det beløb fra, du allerede har betalt aconto, og sender en regning på resten af beløbet.

Regning bliver sendt til hovedejeren af byggeriet, medmindre andet specifikt fremgår af ansøgningsmaterialet. Gebyr er ikke omfattet af momsloven.