Skorstensfejning

Her kan du se, hvem der er skorstensfejer i din by, og hvad du fyrer miljørigtigt.

Miljørigtig fyring

Private brændeovne forurener luften med skadelige partikler, der kan forårsage luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Hvor meget den enkelte brændeovn forurener kommer an på brændet, fyringsmetode og brændeovnens alder og type.

Du er som brændeovnsejer ansvarlig for at fyre så miljørigtigt som muligt. Luftforurening skyldes ofte ufuldstændig forbrænding og viser sig ved, at røgen bliver mørk og lugter grimt. Det sker, hvis du brænder affald, vådt træ eller ved for lav varme. Det kan også ske, hvis der ikke er luft nok til forbrændingen.

Ved at følge nogle få gode råd, kan du fyre mere miljørigtigt:

  • brug rent og tørt træ
  • sørg for rigeligt luft
  • tænd op fra toppen af brændet
  • tjek at røgen er næsten usynlig

Er du i tvivl, om du fyrer rigtigt, kan du spørge din skorstensfejer om råd.

Indhold hentet fra borger.dk