Sådan køber du en boliggrund

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at købe en grund i Herning Kommune.

Du henvender dig til grundsalgskontoret på Rådhuset, indgang A 1. etage.

Herning Kommune sender dig snarest en købsaftale, som du skal skrive under og returnere inden 6 dage.

Når vi modtager en underskrevet købsaftale, sender vi et brev med oplysning om, hvor meget du skal betale for grunden inkl. udgifter til tinglysning. Du får også besked på, hvor pengene skal overføres til og en guide til brug ved digital tinglysning.

Tinglysning sker elektronisk på www.tinglysning.dk. Ved køb af grund skal skødet udarbejdes og underskrives elektronisk. Det vil sige, at du/I ikke modtager et skøde på papir.

Underskrift af digital skøde foregår ved brug af jeres NemID. Læs mere i den guide der er vedlagt sammen med købsaftalen.

Herning Kommune ønsker at det skal være let for dig og din familie at finde den helt rigtige byggegrund, når du vil bygge hus i Herning Kommune.

Der er mange ønsker, der skal passe sammen, når du bygger hus. Først og fremmest skal du finde den rigtige grund, med den rigtige placering, størrelse og pris. Måske er der ønsker til, hvad der skal være i nærområdet, eller måske er du interesseret i at kende de overordnede planer for områdets fremtid, før du køber.

Alt det og meget mere kan du danne dig et overblik over her på Herning Kommunes hjemmeside, hvor alle kommunens byggegrunde er sat til salg.

Her er nemt at danne sig et overblik over ledige byggegrunde og den sammenhæng, de er en del af. Hjemmesiden er opbygget, så de nyeste boligudstykninger fremgår på den første side. Du kan her søge efter den grund, der netop passer dine behov bedst.

Der er mulighed for at søge på område, udstykning, vejnavn, pris og grundstørrelse. Herudover er der link til salgsmateriale og lokalplan for området og eventuelle eksterne links såsom den lokale borgerforening.

Hvis du har spørgsmål om grundkøb, er du meget velkommen til at kontakte Herning Kommunes grundsalgskoordinator. Se kontaktboksen. 

Dekorativt foto

Kontaktinfo

Annette Nielsen
sekretær
Tlf.: 96282323
Send e-mail til annette.nielsen@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.