Sunds

Her kan du se et billedgalleri for Sunds.

I Sunds kommer du til at bo i by, hvor der bor legekammerater lige rundt om hjørnet. Der er masser af aktiviteter og et hav af foreninger for hele familien.

Du har også nem adgang til diverse indkøb og restauranter samt en række af specialbutikker som bager, automekaniker og blomsterbutik.

Har du brug for andet, ligger byen kun få kilometer fra Herning.

Sunds har et stærkt foreningsliv med flere forskellige foreninger.

Her er blot et udpluk af byens mange sportsforeninger:

  • Sunds Gymnastikforening samler en stor del af byens sportsaktiviteter som håndbold og gymnastik.
  • Sunds Idrætsforening, der er tilknyttet FC Midtjyllands klubsamarbejde, tilbyder fodbold til alle aldersgrupper.
  • Sunds Sejlklub står får en stor del af aktiviteterne i og omkring Sunds Sø. Bl.a. kajak og sejlads.
  • Sunds Forenings Fitness med fitnesscenter, holdtræning og spinning
  • Du kan også gå til badminton, tennis, volleyball, floorball, Jiu Jitsu og mange andre sportsgrene.

Udover sportsforeninger er der også foreninger som Sunds FDF, Sunds Jagtforening, Sunds Hyggeklub, Sunds Borgerforening og mange andre.

I Sunds er der 2 skoler. Henholdsvis Sunds-Ilskov Skole og Skalmejeskolen.

I Sunds er der et hav af pasningsmuligheder. Der er dagplejere og vuggestuer til de allermindste. Der er børnehaver til de lidt større. Og til de ældste børn er der fritidshjem og fritidsklubber.

Der er masser af liv og kulturelle tilbud i Sunds.

Hvert år afholdes der større arrangementer i byen som kræmmermarkeder, Sanks Hans aften, kapsejladser og foredrag.

Du kan melde dig ind som frivillig i Sunds Borgerforening, der er initiativtager til mange af byens arrangementer.

Du behøver ikke at køre til Herning for at handle ind. I Sunds finder du 3 dagligvarebutikker - Fakta, SuperBrugsen og Rema1000.

Herudover er der en række specialbutikker. Hent f.eks. dit morgenbrød frisk fra bageren og bestil blomster til værtindegaven hos Sunds Blomster. 

Sunds Sø er med sin centrale placering midt i Jylland et oplagt udflugtsområde, hvor du både kan bade, sejle og fiske.

Hvert år tiltrækker Sunds Sø et hav af turister, hvor der er mulighed for at leje sommerhuse og campere.