Mejrupvej

Simmelkær - tæt på den midtjyske motorvej.
  • Postnummer: Simmelkær (erhverv)
  • By: Simmelkær
  • Udstykning: Mejrupvej
  • Samlet areal: 25.000 m2
  • Virksomhedsklasse: -
  • Kvadratmeterpris: 78-78 kr./m2
  • Bebyggelsesprocent: 40 %

Simmelkær er en landsby der ligger ca. 16 km nord for Herning. I Simmelkær sogn er der ca. 500 indbyggere. Hovedvej 34 går gennem byen og gør derfor Simmelkær nemt tilgængelig, hvilket forstærkes af de kun ca. 13 km til midtjyske motorvej. Herudover er Simmelkær placeret kun 15 km fra Karup Lufthavn. Det tager kun ca. 30 minutter at køre til Holstebro og Viborg. Erhvervsområdet ligger i den sydlige del af Simmelkær vest for Skivevej. Området omfatter vejene Mejrupvej, Simmelkær Hovedgade og Troldbjergvej. Området har allerede etablerede virksomheder, herunder blandt andet vognmandsforretninger og forsyningsvirksomhed.

Se stort kort

I købesummen er indeholdt parcellens andel af udgifter til kørebane, kantsten, gadebelysning, kloaktilslutningsbidrag excl. kloakstik samt vandtilslutningsbidrag.

Ud over købesummen skal der betales investeringsbidrag for fjernvarme og tilslutningsbidrag for el, alt i henhold til gældende takst.

Investeringsbidrag for varme betales direkte til EnergiGruppen Jylland efter faktisk tilslutning.

Tilslutningsbidrag for elforsyning betales af køber til EnergiMidt efter faktisk tilslutning.

Det oplyses, at afgift og bidrag til kloakrenseanlæg m.v. opkræves løbende over forbrugsafgifterne som vandafledningsbidrag. Overskudsjord uden indhold af bygningsaffald og lignende vil som udgangspunkt blive betragtet som rent, og må anvendes frit. Dog gælder det generelle krav ved konstatering af en uventet forurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde at grundejeren eller entreprenøren skal standse arbejdet og kontakte kommunen.


Den samlede købesum opgøres på baggrund af købers markering af det ønskede areal på det medfølgende kortbilag og ud fra den udbudte pris. Den herefter opgjorte købesum kan betales enten:

  • Kontant
  • Eller med en kontant udbetaling - i forbindelse med overtagelsen på 20% af købesummen. Restbeløbet på 80% forrentes fra overtagelsesdagen, og indtil betaling erlægges, med en rente svarende til 7% over den af Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. Restkøbesummen berigtiges kontant mod endeligt skøde, når udstykningsapprobationen foreligger.

Købesummen reguleres efter endelig opmåling af arealet. Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. Ved forsinkelse med betaling af købesummen forpligter køber sig til at betale renter svarende til Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende diskonto med et tillæg på 7%. Renten betales kontant samtidig med betaling af købesummen. I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde kommunen skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til landinspektør, advokat m.v.


Omkostninger til tinglysnings- og registreringsafgift betales af parterne med halvdelen til hver. Hver part betaler egne advokatomkostninger. Herning Kommune betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde samt omkostninger til parcellens udstykning.


Udstykning af grundene sker i takt med at der finder salg sted.


Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter byrådet i Herning Kommune godkender aftalen, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.


Har du brug for mere info, så kontakt os endelig.

Grundsalg 
Sekretariatet
Annette Nielsen
96 28 23 23
annette.nielsen@herning.dk

Grundsalgskoordinator
Anne Mette Skjærlund Knudsen
96 28 85 17
bekak@herning.dk

Jordbundsforhold
Jesper Enggaard Jensen
96 28 83 31
byggemodning@herning.dk

Byggetilladelse
Byggesag
96 28 28 28
byggesag@herning.dk

Varmeforsyning
Eniig, tlf. 7015 1560

El-forsyning
Eniig, tlf. 7015 1670


Arealer
 PrisI altSolgtReserveretLedigt
Areal 178 kr./m23.500 m20 m278 m23.422 m2
Areal 278 kr./m27.100 m20 m20 m27.100 m2
Areal 378 kr./m23.500 m20 m20 m23.500 m2
Areal 478 kr./m22.500 m20 m20 m22.500 m2

Søg erhvervsarealer

Postnummer
By
Størrelse i m2
Pris (Kr./m2)

Kontaktinfo

Annette Nielsen
sekretær
Tlf.: 96282323
Send e-mail til annette.nielsen@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.