Skal du rive en bygning ned?

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du vil rive en bygning ned.

For at kunne få tilladelse til at nedrive bygninger, er der nogle krav til ansøgningen. Du har muligvis også mulighed for at søge støtte.

Læs mere her på siden.

Fuldmagt

Du skal sende en fuldmagt med fra ejeren af byggeriet, hvis du som ansøger ikke selv er ejer.

Beskrivelse

Beskriv kort, hvor stor byggeriet er, og hvad det er bygget af.

Oversigtskort

Du skal altid sende oplysninger om, hvilken bygning du ønsker at nedrive. Det klarer du med en såkaldt situationsplan, som er et kort, der viser bygningens placering på grunden.

Plantegning

Hvis du kun river en del af en bygning ned, skal du oplyse dimensionerne på den del af bygningen, der bliver stående. Det skal du gøre på en grundplan, som du sender med ansøgningen.

Fotos

Det er også vigtigt, at du sender billeder af bygningen. I denne vejledning, kan du se, hvad dine fotos skal vise.

BBR-nummer

Samtidigt skal du oplyse bygningsnummeret i henhold til BBR. Nummeret fremgår af den seneste BBR-meddelelse, eller kan findes på www.OIS.dk.

Det hele sender du ind via Byg og Miljø

Hvis din bygning er opført mellem 1950 og 1977, skal du også sende screeningsskema vedrørende PCB.

Du skal udfylde skemaet "Screening for PCB-holdigt byggeaffald"

Har du svaret Nej?

Hvis du kan svare nej til alle spørgsmål i skemaet for PCB, skal bygherren sende screeningsskemaet til Teknik og Miljø, Byggeri, Jord og Grundvand på mail sammen med anmeldelsen af byggearbejdet. 

Skriv til byggesag@herning.dk

Har du svaret Ja?

Hvis du ikke kan svare nej til alle spørgsmål i skemaet for PCB, skal bygherren, kortlægge de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB.

Bygherren skal lave en skriftlig kortlægningsrapport, som redegør for de affaldsmængder, der er forurenet. Han skal også oplyse, hvilken godkendt modtager af det forurenede affald, bygherren ønsker at benytte.

Yderligere oplysninger kan findes på http://pcb-guiden.dk

Rapporten skal sendes ind sammen med ansøgningen i Byg og Miljø.

Når du er færdig med din nedrivning, skal du færdigmelde det via din sag i Byg og Miljø.

Er din sag ikke oprettet i Byg og Miljø, kan du færdigmelde den her.

Kontaktinfo

Teknik og Miljø
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96282828
Send e-mail 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail