Klage over støj og lugt

Her kan du læse om, hvor du skal henvende dig i forbindelse med de mest almindelige former for nabostridigheder.

Det er altid bedst selv at løse en nabostrid. Det er som regel både den hurtigste og letteste måde at finde en fornuftig løsning.

En nabostrid kan dog blive så tilspidset, at den ene eller begge parter vurderer, at der er behov for hjælp. Ofte vil det være kommunen, der tager sig af en sag om nabostrid. Det kan også være politiet, hegnssynet, særlige klagenævn eller en anden instans.

Undgå at genere naboen, når du fyrer med fast brændsel.

Ved udendørs arrangementer, byfester, festivaler, koncerter og lignende - skal politiet som regel give tilladelse. Klager over for meget støj ved selve arrangementet skal derfor også rettes til politiet.

Kommunen har en forskrift med regler for musikarrangementer.


Hvis naboen larmer

Hvis naboen larmer mere end almindeligt acceptabelt - f.eks. høj musik - og en appel om at dæmpe sig ikke hjælper, kan du henvende dig til politiet.

Støj fra beboer i boligforening

Hvis støjen kommer fra en beboer i en boligforening, skal klagen rettes til boligforeningens bestyrelse. Er du selv beboer i en almen bolig og er du utilfreds med larmen fra en nabo, skal en klage rettes til beboerklagenævnet.

Støj fra virksomheder

Klager over vedvarende larm fra virksomheder, en kommunal eller privat institution og fritidsaktivitet skal rettes til kommunen. Benyt blanket i boksen 'Selvbetjening'.

Støj fra diskoteker mv.

Klager over støj fra diskoteker og spillesteder skal rettes til kommunen. Dette gælder dog ikke støj fra offentlige arealer, så som fortov og veje. Her skal klagen rettes til politiet.

Støj fra midlertidige aktiviteter 

Støj fra midlertidige aktiviteter, f.eks. et byggeri, skal rettes til kommunen. Benyt blanket i boksen 'Selvbetjening'.


Generende lugt eller røg fra naboens skorsten kan være til stor irritation.

Hjælper en henvendelse ikke, kan det være nødvendigt at kontakte kommunen.

Stammer lugt- og røggenerne fra en virksomhed, en kommunal eller privat institution eller et landbrug skal du henvende dig til kommunen.

Benyt blanket i boksen 'Selvbetjening'.


Det er tilladt at have et begrænset antal husdyr, selvom du bor i byen. Dyrene må dog ikke larme urimeligt meget.

Klager over naboens husdyr skal rettes til kommunen, der også kan oplyse, hvilke og hvor mange dyr naboen må have på sin grund. Benyt blanket i boksen 'Selvbetjening'.

Klage over støj fra kæledyr, f.eks. hunde skal rettes til politiet.


Naboer skal som regel selv finde ud af, hvilken form for hegn, der skal være i skellet mellem deres grunde. En undtagelse kan være, når der i lokalplanen er beskrevet, hvordan hegnet skal se ud.

Hvis der opstår en strid mellem to naboer om placeringen eller udformningen af et hegn, kan du kontakte det lokale hegnssyn, der efterfølgende - mod betaling - foretager et hegnssyn.

Hegnssynet er et uafhængigt nævn, der er udpeget af kommunen. Hegnssynet vil i første omgang forsøge at mægle mellem to uenige naboer. Lykkes det ikke, vil hegnssynet afgøre sagen.

Drejer striden sig om, hvor skellet mellem to grunde går, kan du hyre en landinspektør til at afgøre sagen.

Træer bliver også undertiden emnet for en nabostrid. Hvis naboens træer udgør eller indgår som en del af hegn, vil det være hegnssynet, der i første omgang skal forsøge at løse striden.

Andre stridsemner kan være træer, der skygger for meget i naboens have. Kan du ikke finde en løsning med din nabo, må du anlægge sag ved byretten.


Hvis et udhus, en carport, et drivhus eller lignende er ulovligt opført, er der mulighed for at få kommunen til at se på sagen.

Som udgangspunkt må sådanne mindre bygninger gerne stå i skellet og her helt eller delvist erstatte et hegn.

Udhuse, carporte, drivhuse, skure og andre lignende bygninger skal opfylde reglerne i "Bygningsreglementet" og/eller "Bygningsreglementet for småhuse". Her kan du blandt andet læse om, hvor høje bygningerne må være og hvor stor afstanden skal være til skel.


dekorativt billede